MG udvider forhandlernetværket med UJS Biler i Thisted og Viborg
MG har på rekordtid markeret sig som en stærk aktør på det danske bilmarked med et attraktivt udvalg af elektriske- og hybridbiler, der kombinerer moderne design, innovative teknologier og overkommelig pris. MG Danmark er dedikeret til at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for en bred målgruppe og arbejder aktivt på at udvide sit forhandlernetværk for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
MG Danmark udvider sit forhandlernetværk med to nye lokationer i Jylland. UJS Biler er nu blevet officiel MG-forhandler i både Thisted og Viborg, hvilket gør det endnu nemmere for kunder i området at opleve MG’s populære modelprogram.
Udvidelsen af forhandlernetværket fremhæver MG Danmarks ambition om at styrke tilgængeligheden og sikre en høj service for kunderne over hele landet.
Familieejet virksomhed
UJS Biler er en familieejet virksomhed, grundlagt af ægteparret Ulla og Sander Steffensen, som med stor dedikation og passion har opbygget et stærkt omdømme i deres område. I dag driver ægteparret virksomheden bestående af 30 dygtige medarbejdere sammen med sønnerne Jakob og Jonas. Visionen er målrettet på at give deres kunder en personlig og tillidsfuld oplevelse, når det gælder salg såvel som service. Denne familieånd og tætte kundekontakt er kernen i virksomhedens succes og gør UJS Biler til en foretrukken forhandler i Thisted og Viborg.
“Forhandlerudviklingschef hos MG Danmark, Jens Rytter, udtaler: “Vi glæder os til at få UJS Biler med på MG-vognen og ser frem til at kunne tilbyde endnu flere kunder i Jylland den særlige MG-oplevelse, som vores netværk står for. UJS Biler har mange års erfaring og et stærkt lokalt netværk, og vi er overbeviste om, at de er de rette til at repræsentere MG i området.”
Administrerende direktør hos UJS Biler, Sander Steffensen, udtrykker også stor begejstring for samarbejdet: “Vi glæder os meget til at forhandle og servicere de mange spændende nyheder fra MG og ser frem til at give vores kunder i Thisted og Viborg endnu flere valgmuligheder. Vi har allerede et solidt samarbejde med Nellemann Automotive Distribution gennem vores forhandling af Kia, og vi ser frem til at udvide dette partnerskab med MG mærket.”
Ny faciliter klar i 3. kvartal 2025
I forbindelse med, at MG-mærket flytter ind hos UJS Biler i Viborg, har ejerfamilien valgt at opføre en helt ny forretning med værkstedsfaciliteter, indskrivning og 800 kvadratmeter udstillingsområde, som skal stå klar i 3. kvartal 2025. Byggeriet bliver realiseret i samarbejde med A/S Trigon, en fondsejet entreprenørvirksomhed, som er specialiseret i total-, hoved- og fagentrepriser inden for både erhvervs- og boligbyggeri.